Publikationer



homoc-frontsmall

HOMO CONEXUS

Fra pressematerialet:

Fremtidens menneske er et netværksmenneske – homo conexus.

Denne bog fortæller om de nye forbrugere, nye medarbejdere og nye venskaber i en verden under forandring; og om fremtidens krav til de virksomheder, der gerne vil overleve. Bogen giver en lang række eksempler på netværk og på, hvordan de former vores liv.

Bay viser, at vi er nødt til at tilpasse vores virksomheder, skoler, ja, vores liv til en ny slags mennesker. Bogen er samtidig et spændende billede af vores samfund, som det har ændret sig gennem de seneste år. Vi har gennemgået en revolutionerende udvikling inden for it, vi har haft kriser, og vi har haft velstand. Men som mennesker er det vigtigste, at vi har fået en ny indstilling til livet: Vi er blevet netværksmennesker. Eller bliver det i hvert fald i løbet af de næste år …

KØB BOGEN HER

gennetcoverGENERATION NETVÆRK

Fra pressematerialet:

En bog om de ungdomsårgange, der aldrig har set en verden uden internet og mobiltelefoni. Generationen kan kommunikere i adskillige medier på én gang – men hvilke krav stiller det til medierne?

“Generation Netværk” handler om de ungdomsårgange, der aldrig har set en verden uden internet og mobiltelefoni. Det er generationen, der kommunikerer og anskuer verden radikalt anderledes, end man har gjort de seneste 100 år. Det er generationen, der siger: Man er intet uden sit netværk!

Netværksgenerationen sover med mobiltelefonen på hovedpuden, anser e-mail for at være en langsom kommunikationsform og kan kommunikere i adskillige medier på én gang. Det er derfor, de ikke bliver stressede af netværkssamfundets mange kommunikationskilder.
Forfatterne har fulgt bl.a. DR’s succeser og fiaskoer i kommunikationen med Generation Netværk. Bogen munder ud i 10 konkrete bud på, hvordan man skal forstå og kommunikere med netværksgenerationen – hvad enten man er journalist, reklamemand eller virksomhedsleder.

KØB BOGEN HER